Collage

Hvad er Ninsei Do?

En voldelig barndom og to knivoverfald, udløste et intenst livslangt arbejde med at finde og senere udvikle et system til effektivt selvforsvar. Fra 1974 til nu, har vejen ført forbi 11 forskellige kampstilarter med utallige lærere. Et svimlende antal teknikker og teorier blev afprøvet og kastet bort igen, og kun de bedste blev gemt. Fundamentet i Ninsei Do er en japansk stilart ved navn ninjutsu, men der er så mange flere lag i Ninsei Do, at vi ikke længere identificerer os med denne stilart. For en tilskuer vil Ninsei Do linge ninjutsu, karate, kungfu, aikido og judo – og så alligevel ikke. Der er noget der er anderledes som ikke lige kan sættes i bås. Dette noget, som er unikt for denne stilart, kan ikke og skal ikke forklares – det skal prøves!

Collage

Ingen konkurrence

Vi har ingen elementer af konkurrence eller mesterskaber. Ninsei Do's tekniske principper er anderledes end de er i både karate og judo, hvilket medfører at det er formålsløst og umuligt for Ninsei Do medlemmer at stille op i konkurrence under disse forbunds regler. Selvom vi altså ikke deltager i stævner og konkurrencer, så kommer du alligevel til at træne fri kamp 1 til 1 og 1 mod mange. Men først når du har trænet længe nok til ikke at skade dine modstandere. Vores træningsfokus er at lære dig selvforsvar egnet til gadens realiteter samt at give dig redskaber til at leve præcis det gode liv du ønsker dig.

Collage

Vi tager fat!

Næsten al Ninsei Do træning foregår som forsvar imod fysiske/psykiske angreb, så du må regne med, at vi tager fat! Vi har nogle få øvelser "primært styrke og balancetræning" der foregår uden en partner. Vi træner en hel del med våben, både for at lære at anvende dem, men især for at lære selvforsvar imod angreb med våben. Vi tilpasser selvfølgelig træningen til dit niveau, fordi det er vigtigt for os, at du bliver en del af fællesskabet, sammenholdet og venskabet som er rygraden i selve organisationen. Du vil derfor også opleve, at du bliver budt velkommen med både smil og håndtryk. Du vil ligeledes opdage, at alle er lige velkomne, uanset om du er pige/dreng eller mand/kvinde eller ung/ældre og har du hele familien med, så er I alle lige velkomne.

Collage

den indre lære

Citat: Med store evner følger stort ansvar!
Som du kan læse har Ninsei Do rødder i den japanske kampstil ninjutsu, der har rødder i kinesiske kampstile og tibetanske/indiske spirituelle filosofier. Gennem mere end 1000 år er disse kampstile og filosofier nedarvet fra generation til generation. Vi lægger stor vægt på at vores elever i samme takt, udvikler både de ydre og de indre færdigheder. Det er uansvarligt, at undervise mennesker i teknikker der kan ødelægge andre mennesker, hvis ikke de samtidig skoles i selvkontrol, selvtillid og forståelsen af livets dybere nuancer, erkendelsen af, at vi alle er et.
Vi underviser alle aspekter af den gamle esoteriske viden, mudra, kuji-kiri, mantra, in/yo og meditation. Samtidig underviser vi i nutidig mediumistiske teknikker, klarsyn, klarsansning, healing og meget mere.

Collage

Ninsei Do Nykøbing F.

Klubben blev stiftet i 1999 af 28 gode venner med Sensei Jesper Ljungquist som primus motor. Sensei havde været formand og træner i Bujinkan Dojo Nykøbing i knap 10 år, men blev af flere medlemmer opfordret til at stifte en ny klub. Klubben blev stiftet under navnet Nykøbing F. Selvforsvarsklub og Sensei gik igang med at udvikle vores træningsprogram. Dette arbejde resulterede i et helt nyt træningsprogram med en ny og moderne tilgang til de gamle japanske kampskoler vi trænede. Dette træningsprogram vakte interesse andre steder i Danmark, og Sensei valgte at benævne dette program Ninsei Do. For tiden arbejder vi på også at blive internationale, hvilket er en spændende proces! Men det hele begyndte i Nykøbing i 1999!
Følg Ninsei Do Nykøbing F. på facebook : Facebook

Collage

Ninsei Do Aarhus

Ninsei Do Aarhus blev stiftet d. 5. oktober 2007 af en gruppe passionerede medlemmer, som det lykkedes at stable en klub på benene, samtidig med at de skulle lære at undervise.
Klubbens instruktører har udover Ninsei Do erfaring fra andre stilarter såsom judo, BJJ og boksning.
Følg Ninsei Do Aarhus på facebook : Facebook

Collage

Ninsei Do Vordingborg

En lille håndfuld mennesker mødtes i august 2016, for at stifte klubben.
Med stor optimisme regnede vi med at være igang allerede fra september. Sådan gik det nu ikke!
En masse praktiske opgaver samt uheld betød, at klubben først kom igang fra februar 2017, men siden da, er det kun gået fremad!
Følg Ninsei Do Vordingborg på facebook : Facebook

Collage

Ninsei Do Billund

Ninsei Do Billund blev stiftet d. 18. november 2018 af to instruktører fra Aarhus, der har fået følgeskab af en nytilflyttet instruktør fra Vordingborg.
På samme måde som i alle andre klubber, kommer instruktørerne fra andre stilarter, men har nu valgt at koncentrere sig om Ninsei Do.
Følg Ninsei Do Billund på facebook : Facebook