| NINSEI DO DANMARK® | |
| Stedet for kampkunst, selvforsvar, personlig udvikling og venskab | |
|
![]() Lidt om os NINSEI DO DANMARK er en landsorganisation for klubber i hele Danmark der tilbyder både Selvforsvar og Ninjutsu der er en traditionel Japansk kampskole. Formålet med at strukturere træningen under NINSEI DO DANMARK er meget simpel, vi ønsker at skabe optimale forhold for enhver elev der træder ind i vores sale. Vi ønsker at denne elev skal få adgang til den træning og de værktøjer, der har gjort os der har trænet længe, i stand til at forme vores liv og tilværelser efter de højeste individuelle ønsker, vi hver især har haft og stadig har. Den fysiske træning fylder meget hos os, men den største udvikling foregår indvendigt i dig selv, så bliver du elev hos os, bered dig da på fantastiske oplevelser, udfordringer, masser af sved, masser af latter og masser af venskab. For tiden er der 5 etablerede klubber:
Vi arbejder løbende på at udvide antallet af klubber, så du er velkommen til at kontakte os, for at høre, om vi er på vej i dit lokalområde. Vores træningsprogram "Ninsei Do" er en topmoderne sammensmeltning af traditionel eller klassik Japansk kampstil som du måske kender det fra Karate, og effektivt selvforsvar for både kvinder, mænd og børn i alle aldre. Baggrunden for vores træningsprogram er en kampstil udviklet og anvendt til krig ved navn ninjutsu. Krig er en brutal adskillelse mellem "virker" og "virker" ikke, virkede teknikkerne ikke døde de med brugeren. Derfor kan vi efter næsten 900 års brug konstatere at samtlige teknikker vi træner, er testet på den mest tragiske og mest ultimative måde. Vi ærer og respekterer de ofre der er givet undervejs i forsøget på at optimere den kampstil der skulle beskytte deres og vores familier. Det selvforsvar vi underviser, er ALTID "up to date!". ALT bliver løbende revideret, i forhold til det aktuelle "overfalds billede" der er på gaden, således at vores elever altid, har det bedste fundament for selvbeskyttelse. Samtidig har vi beholdt de meget usædvanlige mentale og spirituelle træningsmetoder der gennem århundreder har været centrale for de Japanske krigermunke "Yamabushi". Disse mentale og spirituelle træningsmetoder, er fuldstændig i tråd med den moderne tids behov for "find tilbage til ånden", som mange mennesker finder stor glæde ved, i dette alt for hysterisk fortravlede samfund. Enkelte spirituelle træningsmetoder har vi været nødt til at opdatere til mere magelige moderne mennesker. Dette er sket hensynsfuldt og i tråd med den lære der undervises på Arthur Findlay College: Stansted Hall De sidste mange år, har vores elever formået at beskytte sig selv gentagne gange mod overgreb, samtidig med, at de har udviklet både spirituelle og mentale kapaciteter, de slet ikke var klar over, de havde. Karakteristisk for vore elever er: venskab, overblik, selvtillid og ro! Her er nogle citater fra elever der blev spurgt om hvad de ville sige til en ny elev, hvis de skulle sammenfatte Ninsei Do's betydning i en sætning:
Hvis ovenstående trigger dig, så er du måske vores næste nye elev? Du er altid velkommen til en prøvetime, og tænk ikke over om du er ung eller mindre ung, vi tager elever fra ca. 12 år, og den ældste elev vi har optaget var 58 år. Gennemsnitsalderen er omkring 25 år. |